Trio Before fortsætter populære kirkekoncerter i 2015/16

FLERE SALMER OG SANGE FRA POPULÆR TRIO

Onsdag 12. august 2015 kl: 10:44

Trio Before

Den danske Trio Before fortsætter sine smukke kirkekoncerter i det kommende år.

Trio Before spiller danske salmer og sange med en smuk, nordisk tone og i arrangementer med respekt og kærlighed til den danske tradition og kulturarv. Trioen bevarer ægtheden og enkeltheden i musikken, som er en del af den danske sangskat, mens den tilføjer nye elementer af improvisation i fortolkningen.

Trio Before fortsætter med at afholde de populære kirkekoncerter og musikgudstjenester, der for mange føles som en musikalsk rejse, hvor musikken fremføres med et klart og enkelt, men nutidigt udtryk, og melodierne introduceres med lette historier og anekdoter om komponist, forfatter og tiden, hvor melodierne er skrevet.

Trioen hylder komponister som Carl Nielsen, Hans Holm og Egil Harder samt tekstforfattere som H.C. Andersen og Grundtvig i et repertoire, der strækker sig bredt fra "Den Blå Anemone", "Hil Dig frelser og forsoner" og "Spænd over os dit himmelsegl".

Trio Before arbejder i øjeblikket på materiale til en ny CD, som udgives senere på året.


© Copyright 2018 Kirkekoncertbooking tlf. 7020 3648. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.




Kirkekoncertbooking tlf. 7020 3648
Booking Tel: 7020 3648
E-mail: info@Kirkekoncertbooking.dk