Martin Blom

Sange fra ødekirken

Sangene er indspillet i en nedlagt kirke. Teksterne er danske, og lydbilledet er enkelt. Med udgivelsen "Sange fra ødekirken" går guitaristen og sangskriveren Martin Blom nye veje, når bluesguitaren møder et lyrisk univers i et råt og smukt kirkerum.

Martin Blom er bluesguitarist med slideguitaren som trofast følgesvend. Han er også sangskriver med tæft for det danske sprog og hang til rootsrock og nordisk sangtradition.

Med "Sange fra ødekirken" er han gået fuldt og helt ind i et dansk tekstunivers. Samtidig tager den gode melodi favntag med bluesguitarens insisterende nærvær. Den akustiske guitar lægger bund i en del af sangene. I andre er det stålguitarens nasale lyd, der bærer igennem. Og indimellem lader Martin den elektriske slideguitar og baritone-guitar supplere lydbilledet. "Sange fra ødekirken" rummer satiriske samtidsviser, alvorsord om eksistensen og tanketråde tilbage til beatmusikkens lømmelalder.

Det er for eksempel "Vinterdag", om længslen og den kolde himmel, "Nu er det tid", om det store urs tikken og taknemmelighedens nådegave, "Hjertelandet Længes", en ballade om hjemstavnsboen Hans Jørgen med den stille drøm og angstens pine, "Drømmer 71", om at være 16 år i 1971 og være klar til at gribe 60'ernes fatamorgana, og "Workin' Poor Mans Blues", en god, gammeldags protestblues.

I august 2015 indspillede Martin Blom en række sange i den smukke gamle Buderup Ødekirke, der ligger oppe ved Støvring tæt på Rebild. Nu udkommer sangene i en lidt alternativ form, nemlig som en minibog med tekster, fotos, fortælling med mere med indlagt cd.

Martin Blom turnerer i 2017 med "Sange fra ødekirken" både solo og med band. Martin Blom Trio er: Martin Blom, guitar, vokal, Henrik Kunz, bas, Knud Erik Steengaard, violin.

Martin Blom udgav i 2014 albummet "Crossing The Water". En plade med egne engelske sange med inspiration fra americana, blues, country og rootsrock. Han er desuden guitarist og sanger i blues & rootsbandet Trouble Cats, spiller duokoncerter med mundharpespiller Henrik Hansen, er guitarist i "Cash i kirken" - en koncertfortælling om Johnny Cash, samt er med i projektet "Kvartetten synger Dan Andersen".

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Martin Blom er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Martin Blom

For booking af Martin Blom ring til Kirkekoncertbooking tlf. 7020 3648


 Nyhedsbrev
E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld

Martin Blom

 Martin Blom
Info
Kontakt
Kirkekoncertbooking tlf. 7020 3648
Booking Tel: 7020 3648
Email: